Bibliotek

Børn lærer at læse ved at læse - og får adgang til en rigdom af viden og oplevelser. Derfor sætter vi vores skolebibliotek meget højt. At bruge skolens bibliotek skal samtidig være en opmuntring af eleverne til at bruge det langt større og mere vidtspændende kommunebibliotek.
Allerede fra børnehaveklassen kommer alle elever én gang om ugen på biblioteket, hvor både læreren og bibliotekaren giver vejledning. Desuden er biblioteket naturligvis uundværligt i undervisningen. Biblioteket råder også over en ret stor samling af klassesæt.
Biblioteket råder desuden over computerarbejdspladser og gruppepladser med mulighed for både arbejde og socialt samvær i rolige omgivelser.